Video : Tipsbladet
Generelle

Rosenborg håndterer Bendtner-episode internt

Nicklas Bendtner er blevet anmeldt for vold, men det håndterer Rosenborg internt.

Gennem årene har Nicklas Bendtner rodet sig ud i flere uheldige situationer, og nu står han igen i en penibel situation.

Således skal Nicklas Bendtner angiveligt have overfaldet en taxachauffør, men det vil Rosenborg ikke kommentere på. Danskerens klub i Norge vil se på det internt.

- En eventuel hændelse med Nicklas Bendtner håndterer vi internt. Vi har set spekulationerne i dansk presse, og jeg forstår, hvorfor I kontakter os. Men jeg hverken kan eller vil kommentere på de spekulationer, fortæller Rosenborgs sportsdirektør, Stig Inge Bjørnebye, til BT Sporten.

Sportsdirektøren vil ikke kommentere på, om det får konsekvenser for Nicklas Bendtner.