• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Morten Jørgensen

Bayern München-profil hilser rotationsprincip velkommen

Der er ingen sure miner fra Mats Hummels, selvom Bayern München-profilen muligvis har udsigt til flere pladser på bænken denne sæson.

Af Morten Jørgensen

Niko Kovac har allerede sat sit præg på Bayern München, og det mærkede Mats Hummels blandt andre, da han pludselig var bænket til sæsonens første kamp.

Pladsen på bænken er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den tyske landsholdsspiller ikke længere er en del af idealopstillingen i den tyske storklub. Det skal blot ses som et udtryk for, at den nye Bayern München-træner har tænkt sig at rotere og dermed bruge bredden på holdet.

Og det har Mats Hummels, som i de seneste to sæsoner har spillet henholdsvis 27 og 26 ligakampe, det helt fint med. Faktisk er han stor fortaler for et rotationsprincip.

- Jeg håber, at han fortsætter med rotationen hele sæsonen. Der vil altid være spillere, som er skadede eller i karantæne. Indtil vinter har vi næsten kun engelske uger. Derfor har vi brug for den store og kvalitetsrige trup og rotationen, fortæller han til Welt am Sonntag.

Der er store kvaliteter i Bayern Münchens midterforsvar, hvor også Niklas Süle, Jerome Boateng og Javi Martinez byder sig til. Dermed har Niko Kovac også rig mulighed for at rotere i de kommende måneder, hvor Bayern München ofte spiller to kampe på en uge.

I sæsonens første kamp mod Hoffenheim var det Jerome Boateng og Niklas Süle, som startede på banen, mens det mod Stuttgart i anden kamp var det Jerome Boateng og Mats Hummels, der udgjorde midterforsvaret. 

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus