1. divisionskamp flyttes 40 kilometer til kunstgræsbane
Foto: Getty Images
1. division

1. divisionskamp flyttes 40 kilometer til kunstgræsbane

FC Roskilde skal på søndag spille på hjemmebane i Gentofte, 40 kilometer væk. Banen i Roskilde bliver ikke klar til opgøret mod Vejle B.

Det er ikke kun i Superligaen, at klubberne kæmper mod elementernes rasen i disse uger. Også i 1. division må de udsætte og flytte kampe på grund af den sene frost- og sneinvasion.

I sidste uge stod det klart, at FC Fredericias hjemmekamp mod Esbjerg fB på søndag flyttes til Blue Water Arena i Esbjerg, og i går måtte Nykøbing FC udsætte sin kamp mod Vendsyssel FF. Nu er turen så kommet til FC Roskildes besøg af Vejle B.

Den kamp flyttes de 40 kilometer nordøst til Gentofte Stadion, der har kunstgræsbane. Samme bane lagde "græs" til Fremad Amagers hjemmekamp mod Brabrand IF i weekendens premiererunde i 1. division.

- Som følge af det hårde vintervejr, er Roskilde Idrætspark endnu ikke klar til at kunne afvikle fodboldkampe på. Derfor flyttes FC Roskilde - Vejle, der spilles på søndag den 11. marts 2018, kl. 13:45, til Gentofte Stadion, skriver FC Roskilde på sin hjemmeside.

I efteråret var banerne også et tema i 1. division, da Nykøbing FC og Brabrand IF begge måtte flytte hjemmekampe væk fra deres normale hjemmebaner på grund af underlagets beskaffenhed. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.