Video : Tipsbladet
1. division

1. divisionskamp tæt på aflysning efter regn og knallertkørsel på banen

Skive IK havde netop fået bugt med den megen regnvand på deres hjemmebane, da en knallert pløjede banen op forud for kampen mod Viborg FF. Det lykkedes dog at gennemført opgøret på det knoldede underlag.

Da nærværende skribent spillede fodbold i sin barndomsklub, som ikke nåede højere end de lavere serierækker, var der jævnligt problemer med banerne på fodboldanlægget. Ofte var forklaringen, at nogle kørte rundt i deres biler og pløjede græsset op om natten.

Det er åbenbart ikke kun i små serieklubber, at den slags foregår. I løbet af weekenden kæmpede 1. divisionsmandskabet Skive IK med et lignende problem forud for hjemmekampen mod Viborg FF. 

Først frygtede klubben, at banen måtte udsættes på grund af store regnmængder, og da den endelig fik bugt med vandet, opstod et nyt problem: en knallertkører.

- Jeg blev ringet op rigtig tidligt i går morges (lørdag, red.) og fik at vide, at der var stor sandsynlighed for, at kampen blev aflyst. Der var nemlig meget vand på banen. Men de fik den faktisk i god stand, fortæller Viborgs sportschef, Jesper Larsen, til Viborg Stifts Folkeblad.

- Men så var der én, der var inde og køre med sin knallert på banen i nat (natten til søndag, red.). Det er derfor, at den ser lidt miserabel ud.

Viborg FF var bedst til at håndtere de svære betingelser, for holdet vandt 3-1 over bundproppen Skive og holdt dermed nogenlunde snor i toppen af 1. division. Holdet har fire point op til Vendsyssel FF på tredjepladsen, men har spillet én kamp mere. 

Baneforholdene i den næstbedste række har været et tema gennem det meste af sæsonen, og for et par uger siden satte tipsbladet.dk fokus på netop det. Det kan du læse her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.