1. divisionsstjerne vil fast på landsholdet
1. division

1. divisionsstjerne vil fast på landsholdet

AC Horsens-profilen Bubacarr Sanneh håber, at han snart bliver fast mand på Gambias landshold.

Normalt er det ikke spillere i den danske 1. division forvænt at være på landsholdet. For de fleste er det blot en drøm, der kan gå i opfyldelse en del år ude i fremtiden. Men for AC Horsens-profilen Bubacarr Sanneh er situationen dog en anden.

Den 21-årige forsvarsspiller er allerede en del af landsholdet i Gambia, men han har endnu ikke fået etableret sig som starter for sit hjemland. Det håber han, at der bliver lavet om på i nærmeste fremtid. Især med tanke på at Gambia netop har fået ny landstræner

- Det er et godt tidspunkt at blive indkaldt til at repræsentere mit land, og det er alle spilleres drøm. For mit vedkommende har jeg ikke fået nok chancer for at spille på landsholdet. Allerede i 2014 mod Tanzania viste jeg ellers, hvad jeg er i stand til. Men alle trænere har deres egen måde at arbejde på, siger Bubacarr Sanneh til Foroyaa og tilføjer:

- Jeg ofrer meget ved at forlade mit klubhold for at spille for Gambia, men jeg ender altid op på bænken. Men som fodboldspiller er det noget, jeg må acceptere.

Bubacarr Sanneh har tørnet ud for AC Horsens siden 2014.