AGF vil bruge præstationsorienteret løn til spillere
1. division

AGF vil bruge præstationsorienteret løn til spillere

AGF-direktør Jacob Nielsen vil sikre, at spillerne går ned i løn ved nedrykninger fra Superligaen.

Da Jacob Nielsen var direktør I Randers FC var han naturligvis trist, da klubben i 2011 måtte en tur ud af Superligaen, men direktøren havde været forudseende i forhold til lønudgifterne til spillerne. 
 
Kontrakterne var nemlig skruet sådan sammen, at spillerlønnininger vill falde markant, hvis klubben rykkede ud af Superligaen. Dengang betød det et fald på flere hundredetusinde kroner i årslønnen for flere spillere i Randers-truppen.
 
En lignende model vil Jacob Nielsen køre i AGF, hvor han tiltrådte som direktør for et lille år siden.
 
- Er vi i Superligaen, og skaffer spillerne os en god placering og dermed flere tilskuere og tv-penge, så skal de have en bonus. Men de skal også være parat til en nedgang, hvis vi rykker ned, siger Jacob Nielsen til Jyllandsposten.
 
Over for avisen understreger direktøren, at den præstationsorienterede aflønning kan kan komme på tale på flere niveauer, men slår på samme tid fast. at hvis oprykningen bliver en realitet til sommer, hvilket meget tyder på, vil budgettet til spillerlønninger blive øget, så truppen kan forstærkes med nye og bedre spillere til udfordringerne i landets bedste række.  

AGF ligger med syv spillerunder tilbage af sæsonen i 1. division nummer to i tabellen - ni og 10 point foran forfølgerne fra Lyngby og Vendsyssel - og har dermed allerede det ene ben placeret i Superligaen.