Video : Tipsbladet
1. division

Angriber afviste Vendsyssel: Ville være nummer et

Vendsyssel FF forsøgte i vinter at hente Astrit Seljmani, men angriberen fik ikke indtryk af, at han ville blive førstevalg og afviste derfor NordicBet Liga-klubbens tilbud.

Med 15 scoringer i 27 kampe var Astrit Seljmani i høj grad medvirkende til, at Varbergs BoIS i sidste sæson rykkede op i Allsvenskan.

Den 23-årige angriber blev sågar kåret til sæsonens bedste spiller i Superettan og havde flere tilbud på hånden i løbet af vinterens transfervindue - blandt andet fra Vendsyssel FF.

Helsingborg, IFK Norrköping og andre Allsvenskan-klubber viste desuden interesse, men Seljmani afviste de mange tilbud af samme årsag: han fik ikke indtryk af, at han ville blive førstevalg, som han har været i Varbergs BoIS.

Læs også:Erik Rasmussen afslører: Dårligt forhold til Vendsyssel-formand

- Det er klart, at der kom mange klubber ind i billedet, og jeg overvejede det. Men jeg vidste, at hvis jeg skulle skifte, skulle det være til et hold, hvor jeg ville være nummer et. Jeg ville have samme følelse af stabilitet, som jeg har haft i Varbergs, og det vidste jeg, at jeg ikke kunne få andre steder, udtaler han til Fotbollskanalen.

Seljmani uddyber, at han aldrig for alvor var tæt på at skifte klub.

- Nej, men man vil altid lytte. Min dialog med Jocke (Joakim Persson, cheftræner i Varbergs BoIS, red.) var ret klar. Efter vi havde spist frokost med holdet, talte vi sammen. Jeg fortalte ham, at det ville kræve meget, hvis jeg skulle skifte.

Læs også:Følelsesladet Bo Henriksen: Min assistenttræner og jeg stod bare og græd

- De interesserede klubber er gode og store klubber, men i sidste ende handler det om, at jeg skal fortsætte med at levere på det niveau, jeg har været på. Nu har jeg skiftet klub i to-tre år i træk, så det kan være godt at blive et år, komme op i Allsvenskan og få en endnu større rolle på holdet. 

Seljmani spillede i Torns IF, inden han skiftede til Varbergs BoIS.

Læs også:Dansk klubboss: Vi kan skimte et lys for enden af tunnelen

Læs også:NordicBet Liga-klub håber på forstærkning fra Superligaen

Læs også:Tidligere Superliga-træner fyret i kvindeligaen: Jeg er åben for alt