Video : Tipsbladet
1. division

Avis: Næstved interesseret i tidligere Lyngby-træner

Næstved er ifølge Ekstra Bladet interesseret i at tilknytte tidligere Lyngby Boldklub-træner.

Da den forgangne sæson af NordicBet Ligaen var blevet færdigspillet, fyrede Næstved overraskende både cheftræner Michael Hemmingsen og sportsdirektør Jacob ’Gaxe’ Gregersen.

Det skete, da klubbens ejere, Fabian Ernst og Alexander Quaye, ville skubbe klubben i en ny retning. Og det skal den tidligere Lyngby Boldklub-træner Thomas Nørgaard muligvis hjælpe med.

Ekstra Bladet erfarer nemlig, at Næstved er interesserede i at hente Thomas Nørgaard ind som cheftræner.

37-årige Nørgaard var assistenttræner for David Nielsen i Lyngby, da klubben i 2016/17-sæsonen imponerede og sikrede en tredjeplads i Superligaen. Efter at David Nielsen i den efterfølgende sæson forlod klubben til fordel for AGF, overtog Nørgaard trænersædet. Han kunne imidlertid ikke redde klubben fra nedrykning og blev fyret efter nedrykningen til NordicBet Ligaen.  

I øjeblikket står Richard Walter, der er assistenttræner i klubben, for træningen i Næstved.