Bedst og værst: Skarpe Hvilsom på pletten igen igen
Foto: Mathias Svold/Polfoto
1. division

Bedst og værst: Skarpe Hvilsom på pletten igen igen

Tipsbladet samler op på Hobro-SønderjyskE-kampens højdepunkter.

Hobro - SønderjyskE 2-2 (1-1)
1-0 Mads Hvilsom (24')
1-1 Søren Muusmann (42')
2-1 Mads Hvilsom (63')
2-2 Bjørn Paulsen (64')

Kampens bedste:

Hobro IK:
Det er svært ikke at blive kampens spiller, hvis man scorer to mål. Det gjorde Mads Hvilsom, som endnu engang viste hans målfarlighed. Han var en trussel hver gang Hobro kom tæt på SønderjyskE-målet, hvilket ikke var så tit, men han scorede altså alligevel to mål. 

Sønderjyske:
Bjørn Paulsen var SønderjyskEs bedste spiller i dag. Med en scoring var han den bedste offensive kraft, som Sønderjyske havde at byde på, og allround-spilleren spillede generelt en udmærket kamp trods et relativt tamt SønderjyskE-mandskab. 

Kampens værste:
Daniel Jensen havde ikke nogen god dag på kontoret, og det er tydeligt at den tidligere Bundesliga-spiller mangler farten og fysikken til at være med meget længere på højeste niveau. Det beviste han i dag, da han havde en hård kamp mod Hobros midtbane, hvor han, inden han blev udskiftet i det 84. minut, indkasserede et dumt gult kort. 

Kampens detalje:
Der var ingen saksespark eller lignende tryllerier på DS Arena, men ikke desto mindre stod solen højt på himlen over stadion, som var fyldt op til randen, og gav et flot billede af Hobro. Sådan skal Superliga være!