Video : Tipsbladet
1. division

Biltyv stjæler 15 års arbejde fra Lyngby-træner

Mark Strudal har fået stjålet sin computer og eksterne harddisk og har derfor mistet mange års arbejde.

Lyngby-træner Mark Strudal var torsdag offer for et biltyveri.

Til sin store forfærdelse opdagede Strudal, at hans Macbook Pro og eksterne harddisk var blevet fjernet fra hans hvide Peugeot 207. 

De sidste 15 års arbejde lå på computeren og var sikkerhedskopieret på den eksterne harddisk, der altså nu er forsvundet. Derfor har Lyngby-træneren nu udlovet en dusør til den person, der kan skaffe sagerne tilbage.

- På det sorte marked har den bærbare nok en mindre værdi på cirka 4.000 kroner. Mit arbejde er dog af vital betydning for mig, og derfor er jeg villig til at betale det dobbelte, hvis mit arbejde/fodboldindholdet stadig er intakt og at finde derpå, skriver han i et opslag på Facebook.

Lyngby spiller søndag mod Helsingør i den danske førstedivision. Mark Strudal forsikrer dog om, at de stjålne dokumenter ikke har betydning for kampen.