Den såkaldte coronavirus hærger i øjeblikket Kina, og det får nu en indflydelse på Vejle Boldklubs transferageren. NordicBet Liga-topklubben har således arbejdet på at afskibe et par spillere til Kina, men de handler er nu sat på pause.
Læs også:Vejle og Fredericia tester udenlandske spillere
- Alt står tilsyneladende stille i Kina, og det gælder også i fodboldens verden, siger Jacob Krüger til avisen.
De to spillere, Vejle Boldklub har arbejdet på at sende til Kina, er gambiske Foday Manneh og kinesiske Wang Zhenao, og sidstnævnte skulle have været til prøvetræning i en kinesisk klub i foråret, skriver avisen. Hvilke klubber spillerne har været på vej til, melder historien dog ikke noget om.
Af de to har gambianske Foday Manneh, 20 år, gjort størst indtryk i Vejle Boldklub, hvor han har fået to førsteholdskampe – en i pokalturneringen og en i NordicBet Ligaen. I pokalkampen scorede han hele seks mål mod Allesø.
Wang Zhenao har omvendt ikke fået debut i Vejle Boldklub.
Vejle Boldklub har imidlertid et par uger endnu til at få handlerne på plads, da transfervinduet i Kina fortsat er åbent indtil 1. marts.