Dalgaard: Vi går efter oprykning
Foto: Jens Dresling/polfoto
1. division

Dalgaard: Vi går efter oprykning

Thomas Dalgaard melder klart ud, at Vendsyssel FF går efter oprykning, og efter weekendens resultater ligger de også lunt i svinget.

Der er ingen tvivl hos den blonde angriber. I Vendsyssel går man efter at rykke op, og efter sejren over Næstved ser det godt ud for de hvidklædte.

- Hobro kan tabe til alle. Det kan vi også. Det gælder om at præstere godt i hver eneste kamp, ellers taber man i den her række. Men jeg vil da godt melde klart ud, at vi selvfølgelig spiller for oprykning. Vi har holdet til det, siger Thomas Dalgaard til nordjyske.dk

Netop Hobro er Vendsyssels største problem. Superliga-nedrykkerne ligger øjeblikkeligt på en første plads i 1. Division, et point foran VFF. Mens Vensyssel vandt over Næstved, snublede Hobro på hjemmebane mod oprykkerne fra Nykøbing FC. 

Vendsyssel virker som et hold, der har fundet melodien. I de seneste 13 kampe har de blot tabt to, som dog begge har været 4-0-nederlag til Hobro.