Dansk bomber græder over Rosenborg-skifte
Illustration
1. division

Dansk bomber græder over Rosenborg-skifte

Fra 2. division til norske Rosenborg - Roskilde-topsoreren Emil Nielsen har stadig svært ved at forstå sit imponerende skifte til storholdet.

Emil Nielsen bankede 32 bolde i kasssen for FC Roskilde i 2. division Øst i sidste sæson, hvilket gjorde ham til suveræn topscorer. Den flotte statistik bemærkede norske Rosenborg og blev interesseret i 20-årige Nielsen, der i går skrev under på en fireårig aftale med storholdet.

Den unge angriber blev også selv overrasket over at høre om interessen fra Rosenborg.

- Det er sindssygt stort. At gå fra den tredjebedste række i Danmark til den bedste i Norge. Det er helt vildt. Og så lige Rosenborg, siger Nielsen til MX.

- Da jeg hørte det, begyndte jeg at græde. Jeg havde sgu ikke lige regnet med, at sådan en klub som Rosenborg kommer og henter lille mig fra Roskilde.

Nielsen starter først i Rosenborg efter nytår og skal derfor spille 1. division et halvt år med Roskilde.