Viborg FF holder fast i førstepladsen i 1. division, efter at de søndag eftermiddag spillede 1-1 mod Silkeborg IF på hjemmebane.
Det var ellers gæsterne fra Silkeborg, der bragte sig foran i første omgang, og det var en fantastisk scoring af Stephan Petersen.
Den tidligere AGF-spiller fik for meget plads uden for feltet og fik god tid til at sende en afslutning afsted mod Viborg FF’s mål. Den ramte han perfekt, og den tog indersiden af stolpen på vej i nettet.
Silkeborg IF holdt fast i føringen indtil pausen, men i anden halvlegs begyndelse fik Viborg FF bragt balance i regnskabet. George Fochive blev spillet fri foran gæsternes felt og med en præcis afslutning sendte han 1-1-scoringen i nettet.
Der blev ikke scoret yderligere, og den ene point betyder, at Viborg FF holder fast i førstepladsen i rækken, mens Silkeborg IF er tre point efter. Det er Fredericia, der slog Nykøbing FC med 3-0 søndag, og HB Køge ligeledes.
Søndagens øvrige kampe bød blandt andet på Næstved-sejr over Lyngby Boldklub, mens Fremad Amager og Thisted sejrede over henholdsvis FC Helsingør og FC Roskilde.