Esbjerg-boss revser Divisionsforeningen: I tager ikke fodbolden seriøst

Hvis ellers Ted van Leeuwen gengiver situationen korrekt, gik han rundt på banen på stadion i Nykøbing Falster i søndags, da Nykøbing FC-spillerne ankom. Da de så banen, var de negativt overraskede og undskyldte over for Esbjerg fB-delegationen, at den var så dårlig, fortæller hollænderen.

Det var ikke første gang i denne sæson, at van Leeuwen har været undervældet af græstæppet hos en modstander i 1. division, og især i Brabrand var underlaget tungt og uvenligt over for esbjergensernes spil langs jorden. 

Van Leeuwen var så utilfreds med banen i Nykøbing, at han før kampen nedlagde protest over den og efterfølgende sagde til tipsbladet.dk, at den var mere egnet til mudderbrydning. Sportsdirektøren skælder dog ikke ud på NFC eller Brabrand, men forvalterne af dansk fodbold, DBU og Divisionsforeningen.

- Min pointe er, at DBU og Divisionsforeningen skal gøre noget ved banerne. Vi rejser 300 kilometer hver vej for spille og spiller foran publikum og Nykøbings sponsorer, der betaler mange penge, siger Ted van Leeuwen til tipsbladet.dk.

- At DBU tillader den slags, sender det signal, at de ikke tager deres eget produkt alvorligt. Vi bruger mange penge på at gøre produktet så godt som muligt, men på en bane som denne er et godt produkt ikke muligt.

I Holland, fortæller van Leeuwen, er gode baner en del af licenssystemet, og en lokal dommer inspicerer banerne om morgenen før kampene, så udeholdet slipper for rejsen, hvis ikke banen duer. Der er dog det forbehold, at flere klubber bruger kunstgræsbaner.

Han efterlyser, at DBU og Divisionsforeningen stiller strengere krav i Danmark, også i 1. division, hvor kravene er mindre strenge end i Superligaen. Der er i forvejen krav til stadion, som man skal leve op til for at få licens til at spille i 1. division, men kravene til banen er knap så omfattende. 

Skal den slags hensyn gå foran sportslige hensyn?

- Det ved jeg ikke. Hvis man spiller i Europa, er der også krav til belysningen, omklædningsrummet, et anti-doping-lokale. Det er en del af det, og det må man leve op til, siger han.

Så hvis klubber ikke kan leve op til kravene og dermed ikke kan spille på det niveau, de sportsligt har gjort sig fortjent til, så må det være sådan?

- Ja. Hvis man ikke kan levere et ordentligt stadion, kan man heller ikke spille i Europa.

Nykøbing-direktør er (næsten) enig
Søndagens kamp i Nykøbing var langt fra eneste gang, der har været problemer med banerne i 1. division i dette efterår. Brabrand har flyttet halvdelen af sine hjemmekampe til Ceres Park, i den kommende runde har NFC lagt sin kamp mod FC Roskilde på klubbens kunstgræsbane, og senest kaldte administrerende direktør i HB Køge, Per Rud, klubbens bane for "umulig".

Koldt og kedeligt og umulig bane, men vi er max. glade for 1-0 sejren over Brabrand, og spillerne nyder sejren i spabassinet #hbkøge pic.twitter.com/yQmvoOYxnK

— Per Rud (@Per_Rud) 29. oktober 2017

I Nykøbing kan er de sådan set på linje med Ted van Leeuwen, omend de ikke er så ultimative i deres holdning til, hvilke krav der skal stilles, og hvad konsekvensen skal være.

- Vi har stor interesse i gode baner, for den fodbold, vi gerne vil spille i NFC, kræver gode baner. Det er alle i 1. divisions interesse i at få løftet niveauet på banerne, så man kan løfte spillet, tilskueroplevelsen og tv-dækningen. På den side er vi enige med Ted van Leeuwen, siger direktør Axel Castenschiold.

På Falster er de ligesom de fleste andre danske klubber udfordret af mindst to forhold: at deres økonomi er stram, og at de ikke selv, men derimod kommunen, ejer stadion. Skal man eksempelvis bruge flere ressourcer på at vedligeholde banen, skal det altså prioriteres af den lokale kommune.

- Der er mange kommunale anlæg, og vi lejer stadion. Det kræver en ambitiøs kommune at have ambitiøst fodboldhold, og han (van Leeuwen, red.) har en pointe i, at vi skal prøve at løfte banernes kvalitet, men spørgsmålet er, hvordan vi gør det. Det er det muliges kunst, siger Axel Castenschiold.

Varme i banerne på vej
Det kommer næppe som noget chok, at Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, ikke er enig med Ted van Leeuwen i, at de ikke tager deres produkt alvorligt. Selvfølgelig gør det det, siger han.

Han påpeger også, at Divisionsforeningen fra 2013-2016 kørte det såkaldte Projekt Bedre Baner, hvor klubber i Superligaen og 1. divisions deltog i et forløb, hvor de blandt andet hyrede et engelsk firma til at måle banerne ud fra en række objektive parametre som boldopspring, boldrul, rotationsmodstand og planhed.

Det mundede ud i en lille bog med resultater af målingerne, gode råd og øget fokus på uddannelse af groundsmen i Danmark.

Derudover er det nu vedtaget, at klubberne i 1. division fremover skal have varme i banen, fortæller Claus Thomsen, hvilket hidtil kun har været et krav i Superligaen. Erfaringerne fra Superligaen viser, ifølge Thomsen, at det er med til at løfte banernes kvalitet. 

Forløbet med varme-kravet viser dog også udfordringen ved at stille krav, for det har været på vej i over fire år, men er altså først nu ved at blive virkelig. Direktøren åbner dog op for, at der i fremtiden vil blive stillet yderligere krav til klubberne i 1. division.

- Foreløbig er varme i banen-kravet en indikator for banens kvalitet. Vi har nogle andre krav i Alka Superliga, blandt andet længden af græsstrå, og at man skal vande banen, og vi kommer nok også til at have dialog i NordicBet Ligaen, om det er noget, man skal arbejde med der også, siger Claus Thomsen.

Også han peger på, at der de fleste steder er forskel på, hvem der bruger stadion, og hvem der ejer det - og dermed er det ikke lige til at beslutte, hvem der skal betale regningen, når noget skal forbedres.

- Vi har investeret rigtig meget i baneudvikling, men det er meget kontroversielt, hver gang man kommer med krav. Det koster penge, som nogle skal tilvejebringe. Enten skal klubberne tilvejebringe dem, eller så skal stadionejeren (som oftest kommunen, red.), siger Claus Thomsen.