Esbjerg fik akkurat hevet tre point i land mod Skive, men spillet var ikke godt, og det chokerede nærmest John Lammers, som stadig har sine øjne rettet mod førstepladsen.

Der er status quo i toppen af 1. division, hvor både Esbjerg og Vejle onsdag aften vandt 1-0.

Esbjerg lignede dog bestemt ikke et tophold i udekampen mod Skive, og efterfølgende kunne klubbens hollandske træner, John Lammers, slet ikke forstå, hvordan spillet på banen var så ringe.

- Jeg kan ikke forklare det. Det var en frygtelig præstation. Jeg synes faktisk, at vi starter fint, men så holder vi op med at løbe dybt, vi holder op med at spille hurtigt, og så er det alt for nemt for Skive at forsvare sig, fortalte Esbjerg-træneren til Jydske Vestkysten.

Førstepladsen og den direkte oprykning er stadig mulig, og John Lammers tror fortsat på, at det er muligt for Esbjerg at undgå playoff-kampe mod en Superliga.

Esbjerg er fortsat tre point efter Vejle, og de skal derfor håbe på, at Vejle taber sæsonens sidste kamp mod Thisted, mens de selv vinder mod HB Køge.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED