Video : Tipsbladet
1. division

FC Roskilde-ejer om matchfixingsag: Vi må have noget faktuelt

Ejeren af FC Roskilde, Carsten Salomonsson, kender ikke til nogen beviser for, at anklagerne om matchfixing i spillertruppen. Han kræver noget faktuelt i sagen, før han vil kommentere på anklagerne.

Spillertruppen i FC Roskilde er, af deres egen manager Christian Lønstrup blevet, blevet anklaget for matchfixing. Anklagen har resulteret i, at FC Roskilde har valgt at suspendere Lønstrup frem til sæsonafslutningen. 

Christian Lønstrup mener ellers at have beviser for anklagerne, men FC Roskilde-ejer Carsten Salomonsson understreger, at han ikke har kendskab til nogen beviser overhovedet. Samtidig påpeger han, at der netop mangler noget faktuelt i sagen, før han vil kommentere på anklagerne, som han i øvrigt mener er meget grove. 

- Så længe der ikke er noget faktuelt, vil jeg ikke kommentere på så grove anklager. Vi må have noget faktuelt. Man kan jo få fængsel og alt muligt for det her. Jeg håber selvfølgelig, og tror bestemt ikke på, at spillerne har været involveret i noget som helst, men det er en kæmpe sag, og vi tager selvfølgelig afstand fra matchfixing her i FC Roskilde, siger han til TV3 Sport. 

FC Roskilde står overfor to meget vigtige kampe i 1. Division, hvor de i øjeblikket kæmper for overlevelse. Derfor var Salomonsson også ekstra ærgerlig over sagen.

- Det er en dødssyg situation før to sindsygt vigtige kampe. Det er bestemt ikke sjovt. Spillerne møder ind i morgen, og jeg er ved at finde en træner, der sammen med John Bredahl kan køre holdet videre i de næste to kampe, siger han til TV3 Sport. 

Der resterer to kampe af sæsonen i 1. Division, og lige nu ligger FC Roskilde på tiendepladsen med blot to point ned til nærmeste forfølger, som ligger under nedrykningsstregen.