• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Victor Risager

FC Roskilde vil gøre ungdomsafdeling selvstændig

FC Roskilde vil udskille ungdomsafdelingen til en selvstændig enhed kaldet FCR Ungdom.

Af Victor Risager

Der sker store ændringer i ungdomsafdelingen i FC Roskilde.

I sidste uge afslørede sn.dk, at alle trænere og ledere i ungdomsafdelingen var blevet opsagt, og at afdelingen skulle videreføres i moderklubben RB06. Det blev afvist af klubejer Carsten Salomonsson, der i stedet kaldte manøvren for en rekonstruktion af afdelingen.

Nu er planen således, at ungdomsarbejdet skal fortsætte, men ikke i FC Roskilde. Det skal derimod fortsætte som en uafhængig enhed kaldet FCR Ungdom.

Læs også:FCR-ejer afviser: Vi lukker ikke ungdomsafdelingen

Det bekræfter klubejeren Carsten Salomonsson, der i weekenden blev kontaktet af en gruppe, der har tætte forbindelse med ungdomsholdene i FC Roskilde og RB06. 

- Jeg havde møde med dem i går, og hvis det går som planlagt, så skal de folk styre FCR Ungdom med alt, hvad det indebærer. Den plan kører vi efter nu, og der skal vi have en afklaring inden jul. Juraen skal hænge sammen, og det samme skal alt det andet. FC Roskilde og FCR Ungdom skal være uafhængige af hinanden, men skal også hænge sammen, fortæller Carsten Salomonsson til sn.dk.

Carsten Salomonsson kalder planen for ”Plan A” og fastslår, at FC Roskilde ikke vil miste fødekæden til førsteholdet som følge af rekonstruktionen.

Læs også:Presset NordicBet Liga-klub lukker ungdomsafdelingen

FC Roskildes alternativ, ”Plan B”, skulle ifølge mediet være at finde en sum penge og fortsætte køre ungdomsafdelingen på det niveau, der kan lade sig gøre for summen.

I 1. division overvintrer FC Roskilde på sidstepladsen med blot 13 point efter 18 kampe. De har otte point op til Skive og Nykøbing FC, der ligger akkurat over nedrykningsstregen.

Læs også:Tidligere dansk landsholdsspiller prøvetræner i 2. Division

Læs også:Sen udligning sender Fredericia på førstepladsen

Læs også:Viborg-spiller får slettet sit mål efter dommerbrøler: Så må jeg lave et nyt

Superliga

Optakt: FC Midtjylland - AGF

To af ligaens mest formstærke hold mødes i en regulær topkamp søndag aften. Men hvem holder fast i deres gode stime?

Mere Superliga

Fokus