Ferien er ødelagt for Esbjerg-træner
Foto: Getty Images
1. division

Ferien er ødelagt for Esbjerg-træner

Esbjerg-træner, John Lammers, glæder sig ikke lige så meget til jul, som han gjorde inden søndagens kamp mod HB Køge.

De fleste kan kun drømme om at have juleferie en måned før jul, men Esbjerg fB's cheftræner, John Lammers, går ikke på ferie med et smil på læben.

Søndag fik vestjyderne en syngende lussning på 0-3 af HB Køge i årets sidste fodboldkamp, og dermed rundede Esbjerg fB et tungt kalenderår af - et år, der først og fremmest bød på nedrykning fra Superligaen. 

Esbjerg fB er nummer fire i 1. division ved vinterpausen og har fin kontakt med topholdene, men nederlaget til HB Køge var et stort tilbageskridt.

- Ja, jeg vil sige, at denne kamp ødelægger en stor del af min glæde ved at gå på ferie. Det kunne vi ikke være bekendt. Jeg havde gjort spillerne klart, hvor vigtig denne kamp ville være, fordi vi står over for en meget lang periode uden kampe, og så går vi ud og leverer sådan en præstation. Man kan sagtens tabe til HB Køge, for det er et godt hold, men det skal ikke være, fordi de vil det mere end os. Det var den fornemmelse, jeg sad med, siger John Lammers til JydskeVestkysten.

Bolden ruller igen i Danmarks næstbedste række til marts.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.