Fra Canada til Køge: Fire Toronto-spillere har besøgt HB Køge
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Fra Canada til Køge: Fire Toronto-spillere har besøgt HB Køge

Fire spillere fra Toronto FC har trænet med i HB Køge. Den gode relation mellem de to klubber blomstrer.

Der er langt fra Toronto til Køge, men i landskampspausen tog fire spillere spillere turen til det kolde Danmark fra det endnu koldere Canada. HB Køge, der til dagligt huserer i den næstbedste række, har haft besøg af en kvartet af unge spillere fra Toronto FC.

Det drejer sig om Aidan Daniels, Malik Johnson og Liam Fraser, som alle er 19 år, samt 20-årige Lucca Occello. 

- Jeg kender sportsdirketøren i Tornoto, og vi har længe snakket om, hvorvidt vi kunne finde ud af noget sammen. Den dialog er fortsat i gang, og vi har en god relation til hinanden, men lige nu er det for tidligt at sige meget mere, siger HB Køges administrerende direktør og sportschef, Per Rud, til tipsbladet.dk.

HB Køge lod det være op til Toronto FC at bestemme, hvilke spillere der blev sendt på flyveren til Danmark.

- Det er ikke sådan, at vi sendte en bestillingsseddel af sted til Toronto med ønsker om eksempelvis at få en venstre back og en angriber. Det lod vi være op til dem, og så kom der fire offensivt orienterede midtbanespillere. Formålet har udelukkende været at lære hinanden lidt at kende - det ligger slet ikke i kortene, at en eller flere af dem skal stå i HB Køge 1. januar, fortæller Per Rud og tilføjer:

- Vi har ikke brug for, at der kommer nogle MLS-stjener herop og tøffer rundt, og jeg gjorde meget ud af at sige til spillerne, at de kunne forvente nogle ydmyge forhold her i HB Køge. Det var vigtigt for mig, de fik et indtryk af vores sande jeg, og derfor har jeg været meget defensiv i mine udlægninger og måske snakket det lidt ned. Men det var fire gode gutter, vi havde på besøg. 

De fire gutter kunne også spille fodbold. Den holdning har både Per Rud og klubbens cheftræner Henrik Lehm.

- Det var fine spillere, og de var lærervillige. Vores træner er også meget tilfreds med det, de leverede, lyder det fra Per Rud.

Især 19-årige Liam Fraser imponerede trænerstaben i HB Køge. Midtbanespilleren er blevet i Danmark og skal også træne med i HB Køge den kommende uge, mens de tre øvrige er vendt hjem til Canada. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.