Det startede bedst for gæsterne fra Nykøbing, som i det 34. minut bragte sig i front, da den tidligere Superliga-spiller Mathias Gehrt fik prikket hul på bylden.
Sådan fortsatte stillingen til pausen. Herefter kom hjemmeholdet bedre med, og allerede fire minutter inde i anden halvleg fik Mathias Gertsen udlignet for værterne.
I det 75. minut lignede det så, at topholdet i landets næstbedste række ville fortsætte den ufortrødne stil og snuppe sejren. Erik Nissen fik nemlig bragt hjemmeholdet i front, og så øjnede FC Fredericia de tre point.
19-årige Magnus Warming ville det dog anderledes, og efter 87 minutters spil bragte han ligestilling i regnskabet med en 2-2-scoring.
Sådan forblev stillingen til slutfløjt, og dermed fik begge mandskaber et point med fra kampen.
Det betyder, at FC Frericia fortsat er på førstepladsen i NordicBet Ligaen, mens Nykøbing FC glider ned på fjerdepladsen.