Fyret i Esbjerg: ‘Sejrede sig ind i helvede’

Sancheev Manoharan er fortid i Esbjerg, der har haft en skidt sæsonstart. Tipsbladet har talt med Viaplays 1. divisionsekspert Jesper Thygesen samt Ole Bruun, som i årevis har dækket klubben, om fyringen af den 40-årige cheftræner.



Det har bestemt ikke været godt på denne side af sommerferien.

Esbjerg ligger sidst i 1. division med blot fem point for de første ni runder, hvilket fik dem til at fyre cheftræneren Sancheev Manoharan ved middagstid.

I sidste sæson levede drømmen ellers om Superligaen, da man sluttede på tredjepladsen i oprykningsspillet. Noget, der har vist sig som en stor kontrast til præstationerne på det seneste.

– Man kan sejre sig selv ind i helvede, jeg synes, at det er et klassisk eksempel på det. Det er bare svært at komme efter en sæson, hvor man har overrasket positivt, og tingene har klikket. Fordi man har haft succes, mister man nogle spillere, som andre klubber lige pludselig vil have, siger 1. divisionsekspert på Viaplay Jesper Thygesen til Tipsbladet og fortsætter:

– Det gør, at kvaliteten og nogle gange hjertet bliver taget ud af holdet. Det er nogle gange svært at komme efter, det synes jeg, at vi har set her. Sancheev Manoharan har ikke formået at bringe kampene over på sin side, som han var så dygtig til i sidste sæson.

Som så mange andre klubber har der været gang i svingdøren denne sommer hos den vestjyske traditionsklub. Det har også sat sig i holdet, forklarer Ole Bruun, der i årevis har fulgt klubben fra nærmeste hold og nu gør det for MigogEsbjerg.

– Først og fremmest er der gået det galt, at de midt i transfervinduet blev ramt af alverdens ulykker. De synes egentlig, at de var dækket godt ind og havde forberedt sig godt på, at Andreas Lausen skulle afsted, og Gustav Grubbe skulle erstatte ham, så synes de egentlig, at de var godt garderet med nogle unge spillere, der var blevet hentet.

– Gustav Grubbe bliver så skadet i en træningskamp, Lucas From ville sælges, John Kolawole ville sælges, Patrick Tjørnelund bliver skadet. Derudover havde man en masse spillere, der ikke kunne spille fuld tid. Det tvang træneren til forskellige omrokeringer, der har været så meget uro, at det har været svært at skabe kontinuitet.

– Det falder tilbage på træneren, hvilket man kan mene er uretfærdigt. De har trukket det så længe, som de overhovedet kunne. Jeg tror, at han i andre klubber var blevet fyret før. De har givet ham en lang snor. Han kan ikke brokke sig over at være blevet fyret med fem point efter ni kampe, det kan ikke kun forklares med mange skader og profilsalg.

Foto: Esbjerg fB

De skal kæmpe for at overleve

Esbjerg har meldt ud, at man har en ny cheftræner på plads uden at offentliggøre, hvem det er. Klubben går som alle de andre danske topklubber ind i en lang periode uden gældende kampe på grund af landsholdspausen, hvilket giver tid til at indarbejde noget nyt inden mødet med AaB den 10. oktober.

– Når man nu skal lave så stor en beslutning, synes jeg, at timingen er ganske fornuftig, fordi de har nogle uger til at komme på plads med en ny konstellation, man får nulstillet mentaliteten og de dårlige oplevelser, man har haft. Det er okay at gøre her, når man har en historisk lang pause midt i sæsonen, det viser noget handlekraft, siger Jesper Thygesen.

Selvom der er 21 runder tilbage at spille i, kommer det herfra ikke til at handle om at åbne noget i Esbjerg, men at undgå.

– Alle alarmklokker, de ringer lige nu, der er kun et mål for sæsonen, og det er at overleve, vurderer Ole Bruun, hvilket Jesper Thygesen erklærer sig enig i:

– 1. division er enormt kompetitiv, der er hverken et dårligt Roskilde- eller Middelfart-hold, der er ingen dårlige hold, HB Køge var dårlige for nogle uger siden, men har løftet sig, hvem er det, at man skal gå forbi? Esbjerg er blandt de dårligst spillende hold lige nu. Lige meget hvem du kigger på, må Esbjerg lige nu sande, at de er ringere end de andre, det siger tabellen også. Det er ikke unfair, at de er på en 12. plads.

Sancheev Manoharan nåede 50 kampe i spidsen for Esbjerg fB.





► LIVE

LIVE: Dolberg opereret efter grim skade

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Her er Kasper Hjulmands nye job

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’ 

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning

Så mange millioner er Kasper Høgh værd



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Tjente millioner på FCK-kamp

AGF vil have mangemillionær på toppost

Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader

Polsk træner var på vej til OB

Tidligere Spurs-spiller vil være FIFA-præsident

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Splittet: ‘I har kun snakket landshold i 14 dage’

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

Skiftede til Superligaen – drømmer om retur

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden

Disney præsenterer europæiske tv-profiler

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’