Video : Tipsbladet
1. division

Indskiftede Albers sikrede Viborg en sen sejr mod Fredericia

Viborg sikrede sig dybt inde i overtiden tre point, da de torsdag aften vandt 2-1 på hjemmebane over FC Fredericia. Dermed er spændingen i toppen af NordicBet-Ligaen intakt.

Viborg FF kæmper en hård kamp i toppen af NordicBet-Ligaen, og torsdag aften blev det til fuld pointhøst, da de dybt inde i overtiden sikrede en 2-1 sejr over FC Fredericia. Andreas Albers og Agon Mucolli stod for målene.

Gæsterne kom foran efter blot seks minutter. Nikko Boxall i Viborg-forsvaret kiksede totalt, da han modtog bolden i forsvaret. Det gav en friløber til Agon Mucolli, der på frækkeste vis lobbede bolden over Ingvar Jónsson i Viborg-målet. 

Ti minutter efter pausen var Frederik Branchof farlig for hjemmeholdet. Mikkel Agger snittede en bold videre, og så var Brandhof sendt afsted mod Fredericia-målet. Brandhof overplacerede dog sin afslutning.

Med ti minutter igen var Fredericia tæt på at fordoble føringen, da Mathias Gertsen blev sendt afsted i dybden. Gertsen fik rundet keeper Jónsson, men da vinklen blev for spids, kom han aldrig til en afslutning, og chancen løb ud i sandet.

Få minutter senere kom udligningen i stedet. Simon Trier kastede et langt indkast ind i feltet, og her steg indskiftede Andreas Albers til vejrs og bragte balance i regnskabet i Viborg.

Viborg skulle også tage alle tre point, da et hjørnespark dybt inde i overtiden endte ved Andreas Albers, der sikrede Viborg en vital sejr i topstriden.

Med de tre point har Viborg et enkelt point op til Silkeborg på førstepladsen, og de to duellanter mødes på tirsdag. Der resterer tre spillerunder af NordicBet-Ligaen.