Video : Tipsbladet
1. division

Ingen kampe siden oktober: Vejle udlejer nordmand

Magnus Grødem skal det kommende år spilles for Sandnes Ulf i Norges næstbedste række. Han har ikke formået at tilspille sig en plads på Vejles hold.

I sommeren 2019 underskrev Magnus Grødem en fireårig aftale med Vejle Boldklub, men parløbet har endnu ikke været nogen succes. Den norske midtbanemand har blot spillet to kampe for VB.

De ligger begge tilbage i oktober måned, og derfor har klubben nu sendt Grødem hjem til Norge for at få noget fast spilletid hos Sandnes Ulf. Det oplyser Vejle Boldklub på sin hjemmeside.

Læs også:Vejle køber norsk U21-landsholdsspiller

- Siden Magnus Grødem kom til Vejle i slutningen af sommertransfervinduet, har holdet præsteret på et højt niveau, og vi er ubesejrede i turneringen. Der har ikke været mange anledninger til at skifte ud på holdet. Magnus har trænet godt og holdt sig skarp i forhold til den konkurrencesituation, vi har ønsket, men spilletiden er udeblevet, siger teknisk chef Jacob Krüger.

- Derfor er det ideelt for både ham og os, at han nu får mulighed for spilletid i den næstbedste række i Norge, hvor han spiller de kommende 12 måneder. Magnus begynder i sin nye klub d.d., og vi ønsker ham alt det bedste i Sandnes Ulf.

Læs også:Vejle-måltyv raser over dommer efter advarsel

21-årige Magnus Grødem kom til Vejle fra Vålerenga i august, men nåede altså blot to kampe i sin første sæson i klubben: én i NordicBet Ligaen mod HB Køge og én i pokalturneringen mod Vendsyssel FF.

Han har fået en lejeaftale med Sandnes Ulf til 30. juni 2021. Hans kontrakt med Vejle løber til sommeren 2023.

Læs også:Næstved fightede sig til point i Vejle

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Blev kaldt for Superligaens dårligste: Det skal fandeme være løgn