Kriseramte HB-køge er tilbage på ret køl
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
1. division

Kriseramte HB-køge er tilbage på ret køl

Førstedivisionsklubben var tæt på at gå konkurs i slutningen af 2015, men har nu vendt skuden og har plus på kontoen.

HB Køge var på afgrundens rand, da man i slutningen af 2015 måtte konstatere, at klubbens underskud lå på syv millioner kroner.

Derfor var det fantastiske nyheder, da førstedivisionsklubben kunne se et overskud på 2,1 millioner kroner for sidste halvår af 2016. Grunden til det havlårlige budget er, at klubben har ændret regnskabsperiode, så det følger kalenderåret. 

Det gode regnskab skyldes først og fremmest en strammere styring i klubben. Desuden har spillersalg hjulpet en del. Blandt andet er Kristian Pedersen (Union Berlin), Justin Shaibu (Brentford) og Elias Sørensen (Newcastle) blevet skudt afsted.

- Vi er glade for, at det går bedre, men tallene gror ikke ind i himlen. Vi har været hjulpet af spillersalg, men det forventer vi ikke kan ske i samme størrelsesorden fremover. Vi er både ydmyge og forsigtige, for vi kan ikke skære ret meget mere i udgifterne, før det går ud over det sportslige setup, så nu er der fokus på at øge omsætningen, fortæller bestyrelsesmedlem i klubben Jesper Smidt-Nielsen til sn.dk.