Video : Tipsbladet
1. division

Lønnen udeblevet i dansk fodboldklub

Spillere, stab og administration i Fremad Amager havde onsdag ikke fået udbetalt løn af klubben.

Mens lønkronerne tikkede ind hos mange danskere onsdag morgen, så måtte medarbejdere i 1. Divisionsklubben Fremad Amager se langt efter deres penge.

Det skriver TV3 Sport, der har fået deres oplysninger bekræftes af klubbens direktør, Allan Ravn.

- Lønnen er udeblevet på grund af lidt problematikker med at få finansieringen frem for vores ejer. Og jeg er her til aften blevet garanteret, at finansieringen og fundingen er på vores konto i morgen tidlig, fortæller Allan Ravn til TV3 Sport.

Læs også:Silkeborg IF bankede Kolding - FC Helsingør tabte hjemme

Ifølge TV3 Sports oplysninger er det ikke første gang, at klubben ikke kan betale sine ansatte til tiden. I disse tilfælde er lønnen også blevet udbetalt for sent. 

Allan Ravn kan ikke svare på, hvorfor lønnen gentagende gange kommer for sent, men han understreger, at det ikke er en holdbar situation.

- Jeg vil sige, at uanset om du er spiller eller ansat på kontoret eller hvad du er, så er det ikke en holdbar situation, siger han til TV3 Sport.

Læs også:Esbjerg overvejer kontrakt til prøvespiller: Vi ser, hvad der sker

I 2018 blev Fremad Amager opkøbt af konsortiumet SCP Waterfront, der har base i Monaco, og tidligere på året præsenterede Amagerklubben et regnskab, der ikke ligefrem indkapslede et håb om bedre tider.

Et minus på ikke mindre end 25,6 millioner kroner var resultatet efter en række investeringer i spillertruppen og selve klubben, lød forklaringen.

Hvorvidt den manglende løn er resultatet af dårlig økonomi eller dårlig administration vides ikke, men Fremad Amager er tre gange tidligere gået konkurs - senest i 2009.

Læs også:Nyt ansigt på træningsbanen: Superliga-nedrykker tester østriger

Læs også:Wass og Valencia sikrede sejr - reddet af VAR i overtiden

Læs også:Trods keeperfejl: Esbjerg slår Fremad Amager