• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Morten Jørgensen

Lyngby tager afsked med assistent

Lyngby har taget afsked med assistenttræner, Mikkel Marker, efter tre år i den sjællandske klub.

Af Morten Jørgensen

I de seneste tre sæsoner har Mikkel Marker været tilknyttet som assistenttræner i Lyngby. Her har han stået med ansvaret for den fysiske træning, men nu er det slut.

De to parter er blevet enige om at gå hver til sit, og i den forbindelse får Mikkel Marker flotte ord med på vejen af klubbens daglige leder, Birger Jørgensen.

- Mikkel Marker har været hos os i tre gode år, og satte fra starten barren højt i forhold til den professionelle hverdag her i klubben, specielt omkring de fysiske aspekter og levestilen som professionel fodboldspiller. Han er dygtig og hårdtarbejdende, og så er Marker en vindertype, der vil lykkes med sine ting. Han har udført et godt og professionelt stykke arbejde, som har rykket os, lyder det fra Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside. 

Hovedpersonen ser også tilbage på en god tid i Lyngby, hvor han har været med til at opnå nogle store ting i klubben.

- Jeg har været glad og taknemmelig for mine tre år i Lyngby Boldklub. Jeg vil huske tilbage på en god tid i Lyngby, med store sejre og fantastiske oplevelser. Vi har vundet 1. division, bronzemedaljer og sejre i Europa. Det er der ingen, der kan tage fra os. Jeg har været privilegeret at arbejde med gode kollegaer, dygtige spilere, rigtige fans som har støttet os i medgang og modgang samt fantastiske mennesker, som jeg holder meget af, siger han.

Mikkel Marker har tidligere været atletiklandstræner og fysisk træner i OB.

Superliga

Optakt: OB - AC Horsens
Optakt: OB - AC Horsens

OB skal til at veksle det glimrende spil til sejre, hvis ikke de vil isoleres i bunden. Det bliver dog ikke en nem op...

Mere Superliga

Fokus