Medie: Svensk stjerne bliver assistent i Fremad Amager
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
1. division

Medie: Svensk stjerne bliver assistent i Fremad Amager

Den tidligere svenske stjernespiller Olof Mellberg bliver angiveligt ny assisterende træner i Fremad Amager.

Fremad Amagers største stjerne kommer i fremtiden til at sidde på bænken - og det er vel at mærke ikke som cheftræner.

Ifølge det svenske medie FotbollDirekt skal den tidligere stjernespiller Olof Mellberg være assisterende træner i Fremad Amager, der høster en tilværelse i NordicBet Ligaen. Her skal han være højre hånd for cheftræner Azrudin Valentic.

Azrudin Valentic og Olof Mellberg kender hinanden fra den svenske klub Brommapojkarna, hvor Mellberg var cheftræner i sæsonen 2016/2017 med Valentic som sin assistent. I Fremad Amager bliver rollerne altså lige omvendt.

41-årige Olof Mellberg tørnede som aktiv ud for klubber som Aston Villa, Juventus, Villarreal og FC København. Han kan desuden bryste sig af 117 kampe for det svenske landshold, hvoraf mange var som anfører.

Fremad Amager sluttede på femtepladsen i den forgangne sæson.