• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Kenneth Jensen

Medie: Udenlandsk investor overvejer at købe sig ind i dansk fodboldklub

Vejle Boldklub, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Fremad Amager. Nu kan endnu en dansk klub være på vej på udenlandske hænder.

Af Kenneth Jensen

De danske mestre fra FC Midtjylland er ejet af englænderen Matthew Benham, og også FC Nordsjælland og Vejle Boldklub har udenlandsk ejer.

Det samme har Fremad Amager fra den næstbedste danske række, og måske kan der snart være endnu en dansk NordicBet Liga-klub, der havner i favnen på en udenlandsk investor.

Ifølge Helsingør Dagblad er der udenlandsk interesse for FC Helsingør.

Avisen skriver, at en udenlandsk investorgruppe overvejer at købe sig ind i fodboldklubben, der i sommer rykkede ud af Superligaen og aktuelt ligger næstsidst i NordicBet Ligaen.

Den historie vil direktør Janus Kyhl ikke afvise.

- Vi kommenterer ikke på rygter, men jeg kan sige, at der på FC Helsingørs generalforsamling i september blev vedtaget, at vi skal arbejde hen imod at gøre den professionelle del af FC Helsingør til et aktieselskab. Det arbejde har bestyrelsen sat mig i spidsen for at udføre, siger Janus Kyhl til Helsingør Dagblad.

Helsingør Kommune er i færd med at bygge et nyt stadion, som opfylder kravene til 1. Division, så klubben står også foran at spille under bedre forhold.

Ved at omdanne fodboldklubben til et aktieselskab gør man det muligt for alle at købe sig ind ved at købe aktier.

Superliga

Mere Superliga

Fokus