Video : Tipsbladet
1. division

Ny HB Køge-stopper er usikker på rolle i foråret

Eddi Gomes har svært ved at forudse, om han kommer i aktion for HB Køge i løbet af den sidste del af sæsonen.

Eddi Gomes er tilbage i HB Køge, men det er usikkert, om den 31-årige forsvarsspiller overhovedet kommer i aktion for NordicBet Liga-mandskabet. Det fortæller han til sn.dk.

Den tidligere danske OL-spiller optrådte også for den sjællandske klub i 2013/14-sæsonen, hvorefter han blev solgt til Esbjerg. Gomes skiftede siden til kinesiske Henan Jianye, men samarbejdet stoppede i starten af 2019.

Læs også:Tidligere Esbjerg-profil træner med i OB

I september 2018 blev Gomes ramt af en alvorlig knæskade, der har påvirket ham lige siden, og først forleden var der igen en klub, der ville tilbyde Gomes kontrakt.

Men det skyldes først og fremmest, at corona-retningslinjerne foreskriver, at kun spillere, der er på kontrakt, kan træne med i klubberne, og derfor er det langt fra givet, at Gomes, der har trænet med i HB Køge hele vinteren, overhovedet kommer i aktion i NordicBet Ligaen.

Læs også:Efter prøvetræning: Tidligere Esbjerg-profil får ikke kontrakt i OB

- Jeg er ikke i spil endnu til at komme på hold, men det går fremad. Om jeg når at få kampe i foråret, ved man aldrig. Det kan måske pludselig gå hurtigt fremad, eller der kan komme mange skader - det er ikke til at sige noget om, fortæller han til sn.dk.

Eddi Gomes står noteret for 31 kampe for HB Køge.

Han har fået en kontrakt, der løber resten af indeværende sæson.

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis

Læs også:Transferkongerne: Højre back fik vinger på transfermarkedet

Læs også:Næsten to år uden kampe: HB Køge henter tidligere Superliga-profil