Officielt: Rosenborg henter ung dansker i HB Køge
Foto: Rosenborg
1. division

Officielt: Rosenborg henter ung dansker i HB Køge

De norske mestre fra Rosenborg har sikret sig en ny dansker, som skifter fra HB Køge.

HB Køge oplyser på sin hjemmeside, at de har solgt den 19-årige forsvarsspiller, Malte Amundsen, til den norske storklub, Rosenborg, som dermed får sin fjerde dansker i truppen.

- I vores øjne er Malte et af de største danske talenter på venstre back pt., og vi har alle været klar over, at det ville være et spørgsmål om tid før større klubber for alvor ville melde sig på banen. Med et populært udtryk kan vi sige, at vi har fået et tilbud, vi ikke kunne sige nej til. Der er tale om en økonomisk rigtig god handel, der er en af de bedste i HB Køges historie, fortæller Per Rud, der er sportsdirektør i 1. divisionsklubben.

Ifølge Ekstra Bladet ligger prisen for den unge forsvarsspiller på tre millioner kroner, og han er blevet udstyret med en fireårig kontrakt hos de norske mestre.

Amundsen har spillet 67 kampe for HB Køge, hvor han allerede fik debut som 17-årig, og han glæder sig over skiftet til Trondheim-klubben.

- Det føles fantastisk at være på plads. Jeg er rigtig glad. Jeg har selvfølgelig et mål om at spille mig ind på holdet, og jeg ser frem til at spille her på Lerkendal foran fansene, hvor jeg kan betale klubben tilbage for den tiltro, den har vist mig, siger Amundsen til Rosenborgs hjemmeside.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.