1. division

Oprykkere vandt med trænervikarer i 1. division

Kolding IF vandt 2-0 over Skive i NordicBet Ligaen efter midtugens overraskende fyring af træner Anders Jensen.

NordicBet Liga-oprykkerne fra Kolding IF overraskede tidligere på ugen, da de offentliggjorde fyringen af træner Anders Jensen, der har ført koldingenserne op i den næstbedste danske række, hvor de sågar har været sæsonens store overraskelse på behørig afstand af nedrykningsstregen.

Derfor var et vikarierende trænerteam, der søndag stod i spidsen for Kolding IF, de de gæstede Skive IK. Konstellationen fungerede for Kolding, der kunne tage hjem med en 2-0-sejr på to mål af Rune Nautrup.

Det betyder, at Kolding fortsat holder sig på afstand fra nedrykningsstregen. Oprykkerne har med 19 point ni point ned til Hvidvore på 10. pladsen.

Mere alarmerende set det nu ud for Skive, der rykkede op fra 2. division sammen med Kolding. Skive har kun et enkelt point ned til Hvidovre på den øverste af de alt tre nedrykningsgivende plads i bunden.

Kampen var for begge holds vedkommende den sidste i 2019. Holdene vender tilbage for at spille NordicBet Liga til marts.