Patrick Mortensen sender Lyngby videre
Illustration
1. division

Patrick Mortensen sender Lyngby videre

Lyngby er klar til 2. runde af DBU Pokalen, efter holdet onsdag aften vandt med 3-0 i AB.

Der var lokalbrag mellem AB og Lyngby onsdag aften, da de to klubben sloges om at komme videre til 2. runde i DBU Pokalen. Det møde slap udeholdet fra Lyngby bedst fra, da klubben vandt med 3-0 på Gladsaxe Stadion. Andreas Granskov gjorde det efter 34 minutters spil til 1-0, og efter en times spil øgede Patrick Mortensen til 3-0. Seks minutter senere var Patrick Mortensen på plads med sin anden scoring to slutresultatet 3-0 til Lyngby.

Sejren sender som sagt Lyngby til 2. runde af DBU Pokalen, hvor klubben endnu en gang skal spille på udebane. Modstanderen er dog på papiret noget nemmere end AB, da det er Danmarksserie-klubben Boldklubberne Glostrup Albertslund - ofte bare kaldet BGA - der venter.

Næste runde af DBU Pokalen er programsat til at skulle spilles enten på tirsdag eller onsdag. Inden det opgør skal både Lyngby og AB i aktion i NordicBet Ligaen, hvor de to hold kun har fået tre point efter fire kampe. Lyngby møder søndag Brønshøj på hjemmebane, mens AB også søndag får besøg af oprykkerne fra Marienlyst.