For lidt over et år siden blev Peter Sørensen fyret i AGF efter en forfærdelig start på foråret. I dag er han tilbage i FC Fredericia, hvor han fik sit trænergennembrud for en håndfuld år siden - torsdag gæster de Århus.
I anledningen af de kamp sætter Peter Sørensen ord på fyringen i AGF i et interview med Jyllands-Posten.
- Jeg tror, at nogle tror, at jeg er fuldstændig kompromisløs. Det mener jeg faktisk ikke er rigtigt. Men jeg kan selvfølgelig ikke stå i spidsen for noget, jeg ikke tror på. Hvis den sportslige ledelse vil gøre tingene på en anden måde, end cheftræneren vil, er han ikke længere den rette.
- Det var, hvad der skete i AGF. Der var mange i den sportslige ledelse, som mente, at vi skulle gå en anden vej. Det respekterer jeg. Når man vil gå en anden vej, så skal træneren skiftes ud. Det har jeg ingen bitterhed overfor. Det er naturligt. Jeg har ingen bitterhed i forhold til AGF
Nedrykningstruede FC Fredericia har vundet to og spillet to uafgjorte siden Peter Sørensen vendte tilbage til Monjasa Park i midten af april.