Peter Utaka havde håbet på dansk gensyn: Men først om et par år
Foto: Getty Images
1. division

Peter Utaka havde håbet på dansk gensyn: Men først om et par år

Peter Utaka havde håbet at vende tilbage til dansk fodbold - man han er lidt forud for planen.

Peter Utaka var OB en fremragende angriber fra 2008 til 2011, hvor han scorede 52 mål i 108 Superliga-kampe for de stribede. Det banede vejen for et lukrativt skifte til Kina, og de seneste syv år har nigerianeren opholdt sig i Asien.

Men nu er han tilbage i Danmark.

Tidligere på ugen skrev 34-årige Peter Utaka under på en kontrakt med Vejle Boldklub, som gælder for resten af indeværende sæson, og dermed kan angriberen igen opleves på de danske stadions. At Utaka er tilbage i Danmark er helt efter hensigten - han er dog lidt forud for planen.

- Jeg kunne godt tænke mig at prøve Danmark igen, men jeg regnede med, at der ville gå et år eller to flere, inden det måske blev aktuelt, siger Peter Utala til Vejle Amts Folkeblad og tilføjer, at det passer ham fint, at aftalen i første omgang kun gælder frem til sommer:

- Jeg har aldrig tidligere spillet i den næstbedste række, og jeg ved ikke, om Vejle er en klub for mig og omvendt. Nu må vi se, hvad der sker, og det kan jo sagtens tænkes, at vi finder ud af, at samarbejdet skal fortsætte.

Peter Utaka fortæller desuden, at han mangler kamptræning, da han ikke har spillet en betydende kamp i to måneder. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.