Video : Tipsbladet
1. division

Schwartz sikrede Silkeborg sejren

Plaffeminister Ronnie Schwartz var i hopla og scorede to mål, da Silkeborg IF slog FC Helsingør med 3-0.

Der var nedrykkerbrag i 1. division søndag eftermiddag, da Silkeborg IF hjemme tog imod FC Helsingør.

Selvom Silkeborg IF har haft en lunken start på sæsonen, så bragede de ud af starthullerne i dagens opgør.

Efter bare fire minutter fik Silkeborg IF en hurtig omstilling, hvor Stephan Pedersen spillede Ronnie Schwartz fri, og han plaffede den op i krydset til 1-0.

Selvsamme Schwartz var på spil senere i halvlegen, da han efter 40 minutter scorede på straffespark.

På den anden side af pausen øgede Silkeborg IF føringen, da Magnus Mattsson gjorde det til 3-0.

Flere mål kom der ikke, og så vandt Silkeborg IF 3-0 over FC Helsingør.

Viborg FF spillede 3-2 mod FC Roskilde. Fremad Amager spillede 1-3 mod FC Fredericia. Lyngby BK spillede 1-3 mod Næstved. Nykøbing FC spillede 2-0 mod Hvidovre. HB Køge spillede 3-1 mod Thisted.