Video : Tipsbladet
1. division

DIF: Spillerforeningen modarbejdede matchfixing-undersøgelse

Spillerforeningen modsatte sig Danmarks Idrætsforbunds ønske om at få adgang til bettingkonti hos koner og kærester til FC Roskilde-spillere.

Danmarks Idrætsforbund har haft til opgave at skulle undersøge FC Roskilde for mulig matchfixing, men uenigheder med Spillerforeningen førte til, at undersøgelsen blev mangelfuld.

Således lyder udlægningen fra DIF, der aldrig fik adgang til bettingkonti hos alle koner og kærester til Roskilde-spillerne.

Læs også:Tidligere Helsingør-svensker: Har nogen et nummer til arbejdsformidlingen?

- Spillerforeningen var imod, at vi skulle have adgang til bettingkonti hos truppens koner, kærester og samlevere. Til sidst lod de det være op til de enkelte at bestemme. Men vi fik ikke adgang til alle konti. En kvinde modsatte sig, siger Poul Broberg, der er leder af DIF's Matchfixingsekretariat, til BT.

DIF tog initiativ til undersøgelsen, da Christian Lønstrup havde givet udtryk for sin mistanke om aftalt spil i klubben.

Læs også:FC Roskilde-ejer om matchfixing-sag: Det er et mareridt

Nu forklarer Spillerforeningens formand, Mads Øland, hvorfor man modsatte sig ønsket fra DIF.

- Vores jurister og spillerrådgivere har ligesom spillerne naturligvis samarbejdet med DIF. Og vi tager selvsagt skarpt afstand fra matchfixing. Men vi skal samtidig sikre vores medlemmers retssikkerhed, og derfor opponerer vi imod, når man meget tidligt i forløbet går bredt ud med sin anmodning uden at have konkrete beviser. Derfor gjorde vi DIF opmærksom på, at de ikke uden videre kunne gå ud og mistænkeliggøre en bred kreds af eksempelvis koner og kærester til Roskilde-spillere. Vi undrer os helt aktuelt over, at DIF ikke behandler deres oplysninger fortroligt, men nu går ud offentligt og hænger en enkelt person ud, lyder det i et skriftligt svar fra Mads Øland.

DIF fandt aldrig beviser for matchfixing, men sagen efterforskes nu af Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også:Lyngby-talent prøvetræner i portugisisk storklub: Det er en anerkendelse

Læs også:Publikums racisitiske tilråb resulterede i karantæne - til spiller

Læs også:Silkeborg-spiller indrømmer: Superligaen har været et stort skridt