Video : Tipsbladet
1. division

Ung dansker skifter til AC Milan: Det føles meget uvirkeligt stadigvæk

Andreas Jungdal fortæller, at hans skifte til AC Milan stadig føles meget uvirkeligt.

Efter længere tids rygter blev det tirsdag formiddag officielt, at den unge dansker Andreas Jungdal fremover er på kontrakt i AC Milan. Det bekræfter Jungdals nu tidligere klub, Vejle Boldklub.

I foråret prøvetrænede den 17-årige keeper i den italienske storklub, og det var en god oplevelse. Andreas Jungdal sig derfor selvsagt også over skiftet, selvom han vil få svært ved at sige farvel til Vejle Boldklub.  

- Jeg havde en rigtig god oplevelse i Milano tidligere i år, hvor jeg prøvetrænede. Men derfra til at lave en kontrakt, der er langt. Men i de sidste par dage er det gået rigtig stærkt, og i går (torsdag, red.) var jeg så med min familie i Milano og lave de sidste papirer. Det føles meget uvirkeligt stadigvæk. Det er svært at beskrive, men jeg er meget stolt, og det er stort. Det bliver et svært farvel til VB, som har været med til at udvikle mig som fodboldspiller og menneske i de sidste fem år, fortæller Andreas Jungdal til Vejle Boldklubs hjemmeisde.

Andreas Jungdal håber dog på, at han en dag kan vende tilbage til klubben fra Nørreskoven:

- VB har betydet meget for mig, og jeg nåede desværre ikke at debutere for klubben, selvom det var min drengedrøm. Vejle Boldklub vil stadig betyde meget for mig, og jeg vil følge med. Det er en drøm for mig at komme tilbage en skønne dag og spille for VB, men jeg har fået en udfordring, jeg ikke kunne takke nej til, fortæller han.

I første omgang skal den 17-årige dansker træne med AC Milans såkaldte Primavera-hold, der er klubbens ungdomshold. Han har fået en treårig kontrakt.