Video : Tipsbladet
1. division

Vejle bekræfter: Henter dygtig albansk stopper

Forsvarsspiller Arlind Ajeti har fået kontrakt med Vejle Boldklub, bekræfter den danske klub på sin hjemmeside.

Superliga-bejlerne Vejle Boldklub er ikke bange for at tage chancer med spillere, som normalt ikke finder vej til disse breddegrader, og nu har klubben igen slået kløerne i en spiller, som har et flot og imponerende cv.

Der er tale om den 26-årige albanske forsvarsspiller Arlind Ajeti, der har fået kontrakt med Vejle Boldklub.

Læs også:Martin Braithwaite skriver sig ind i eksklusiv klub af Barcelona-danskere

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Arlinds cv taler for sig selv, men han er også en spiller, der ikke har spillet så meget fodbold i sidste halvdel af 2019. Vi tror på, at vi i Vejle Boldklub kan bygge ham op fysisk i vores elitemiljø, og at Arlind gennem træning vil kunne gøre sig gældende i truppen i løbet af foråret. Det er klart, at 19 landskampe for Albanien og 41 kampe i Serie A er et klart udtryk for fodboldmæssige kvaliteter, men vi har også respekt for den opgave, der venter i at gøre vores nye mand fysisk klar, siger teknisk chef Jacob Krüger om kontrakten.

Læs også:Braithwaite varm i FC Barcelona: Her topper danskeren

Forsvarsspilleren, der er født i Schweiz, har en fortid i blandt andre FC Basel, Torino og Grasshoppers.

Han skal nu være med til at spille Vejle tilbage i Superligaen, efter klubben i fjor rykkede ud af dansk fodbolds bedste række.

Klubben har ikke oplyst længden på kontrakten, men tidligere har Vejle Amts Folkeblad skrevet, at der er tale om en længerevarende aftale.

Læs også:Ny Real Madrid-spiller: Det her er min drengedrøm

Læs også:Celtic-boss om FCK: Kunne have været værre, kunne have været bedre

Læs også:FCK-back før Celtic-opgør: Der er store forventninger fra vores fans