Vejle-profil ude på ubestemt tid
1. division

Vejle-profil ude på ubestemt tid

Offensivspilleren har alvorlig sygdom tæt på livet

Vejle har i foråret lejet Oliver Tcychosen hos FC Nordsjælland som forstærkning frem mod forårets oprykningskamp, men den 23-årige offensivspiller er nu ude af holdet og træningen af ulykkelige årsager. Det skriver Vejle og Steen Tychosen - sportschef og onkel - på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at offensivspillerens spanske kæreste er blevet alvorligt syg

- Det er så trist som det overhovedet kan være, men vi ved, at hun er i de bedste hænder, siger Steen Thychosen og udtrykker stor forståelse

- Tiden må vise, i hvilket omfang Oliver kan deltage i træningen og kampene i VB (Vejle Boldklub, red.). Vi håber, at VB kan blive et frirum for ham, men lige nu drejer det sig kun om personen Oliver og hans kæreste. Vi har været i kontakt med FC Nordsjælland, og de er helt indforstået med, at personen Oliver og hans kæreste prioriteres i første rækkefølge. Imens krydser vi alt hvad vi har, og håber på det bedste for Irati, siger Steen Thychosen.