Vejle-spiller glæder sig til FCK-kamp: Sjovere end så mange andre
Foto: Getty Images
1. division

Vejle-spiller glæder sig til FCK-kamp: Sjovere end så mange andre

I eftermiddag spiller Vejle Boldklub testkamp mod FC København i Parken. Den slags opgør er stikker ud i kalenderen, mener Kim Elgaard.

Mens mange træningskampe i disse uger spilles på tribuneløse kunstgræsbaner rundt om i landet, skal Vejle Boldklub og FC København i eftermiddag møde hinanden i nationalarenaen. For Telia Parken lægger græs til det, der bliver årets første træningskamp for begge mandskaber.

Det er de færreste træningskampe, der betyder det helt store for professionelle fodboldspillere, men dagens opgave i København er alligevel en, de har glædet sig til i Vejle. Det fortæller Kim Elgaard.

- En kamp mod FC København er sjovere end en kamp mod for eksempel et hold fra 2. division. Det er kampe mod FCK og Brøndby, som stikker lidt ud, hvis det handler om træningskampe mod andre danske hold, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Kim Elgaard og resten af Vejle-mandskabet kan desuden se frem til flere kampe mod FC København og Brøndby IF i næste sæson, hvis foråret går, som de håber. Holdet ligger nemlig nummer et i 1. division og er dermed i position til at rykke op i Superligaen. 

Først har de dog lige otte testkampe, de skal overkomme denne vinter, inden turneringen begynder igen. Det gør den først fredag den 2. marts.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.