Video : Tipsbladet
1. division

Vejle stikker af i 1. division: Træneren kræver endnu mere af spillerne

Vejles cheftræner Constantin Galca var glad for kontrollen, men han var ærgerlig over, hvordan holdet spillede i første halvleg i 1-0-sejren over HB Køge.

Vejle tonser mod tilbagevenden til Superligaen efter ét år i landets næstbedste række. Søndag slog vejlenserne HB Køge med 1-0, mens de nærmeste forfølgere i form af Fredericia tabte og Viborg spillede uafgjort, som betyder, at VB nu er henholdsvis seks og syv point foran de to.

Hos Vejle var klubbens cheftræner, Constantin Galca glad for, at holdet havde kontrolleret kampen, men han mente, at det godt kunne være blevet til en større sejr for 1. divisions førerhold.

Læs også:Kom ikke tilbage fra juleferie: HB Køge ophæver med stopper

Det gør han klart i et interview med Vejle Amts Folkeblad, hvor han uddybede, hvordan det gik for holdet i kampen.

- Vi fandt en god rytme i vores spil, selv om vi spillede på en tung bane, som gjorde det svært og hårdt for spillere. Det kræver mange kræfter at løbe på en tung bane, lyder det fra Constantin Galca.

Læs også:DBU vil se på udenlandske investorer: Vil nødigt stå og tænke; hvad sker der?

Han peger dog også på, at man i den målløse første halvleg spillede for meget på midten, som er nemmest for modstanderne at lukke ned for. Derudover blev det også til for mange lange bolde i de første 45 minutter, erkender rumæneren.

Efter pausen var det Ylber Ramadani, som sendte bolden i mål med et skud fra distancen.

Næste opgave for Vejle er mod Hvidovre.

Læs også:Vejle-helt efter langskudsmål: Fedt når noget man træner lykkes

Læs også:Vejle Boldklub starter foråret med sejr

Læs også:Viborg snubler: Smed point mod nedrykningstruede Hvidovre