Vendsyssel smed sejren væk - men vandt alligevel
1. division

Vendsyssel smed sejren væk - men vandt alligevel

Vendsyssel sejrede mod Fremad Amager efter en sen scoring i overtiden.

Cheftræner Erik Rasmussen har en ambition om at løfte Vendsyssel FF op i Superligaen, og i denne sæson er den nordjyske klub da også en del af oprykningskampen.

I sidste uge led Vendsyssel FF dog et nederlag til Fredericia, hvorfor de tabte et vigtigt skridt i forhold til de tre øverste pladser. Derfor var dagens kamp mod oprykkerne Fremad Amager ekstra vigtig for at få oprejsning og genvinde momentum. Det lykkedes med en fornem sejr på 2-1.

I første halvleg var kampen relativt jævnbyrdig og bød på flere chancer til begge mandskaber, men der var intet, der blev omsat til scoringer.

Til gengæld skulle der ikke gå lang tid af anden halvleg, før bolden var i nettet. 58 minutter inde i kampen befandt Thomas Dalgaard sig nemlig inde i feltet, og da bolden blev rettet af, var han ikke sen til at opsnappe den og sende den sikkert i mål.

Bare få minutter senere kom Vendsyssel FF dog i alvorlige problemer, da Christian Moses efter sit andet gule kort måtte forlade banen. Det gav fornyet håb for Fremad Amager, da de naturligvis blev lukket endnu mere ind i kampen.

Vendsyssel FF holdt dog stand i de næste 25 minutter, men ud af ingenting udlignede Fremad Amager pludselig. På et hjørnespark headede Mike Mortensen den nemlig rent ind til 1-1.

Dermed så kampen ud til at ende uafgjort, men i overtiden lykkedes det pludselig for Vendsyssel FF at komme på sejrskurs igen. Efter en lang dribletur og misset afslutning sendte Rune Frantsen boldenskråt tilbage i feltet, hvor Ninos Gouriye kanonerede den i nettet til slutresultatet 2-1.

Vendsyssel FF ligger nu nummer tre med et og to point flere end FC Helsingør og FC Roskilde, som dog begge har spiller en kamp færre.