Video : Tipsbladet
1. division

Viborg FF opruster: Henter tidligere Hobro-stopper

Viborg FF har hentet den tidligere Hobro-spiller Frans Dhia Putros på en fri transfer.

Hobro IK kunne fredag bekræfte, at de ikke kunne komme til enighed med Frans Dhia Putros om en ny kontrakt, efter at han havde kontraktudløb ved årsskiftet, og at de derfor ville gå hver til sit. 

Den 26-årige forsvarsspiller har nu allerede fået en ny kontrakt andetsteds.

Frans Dhia Putros skifter til Viborg FF i NordicBet Ligaen, og han har fået en aftale, der løber indtil sommeren 2022. Det bekræfter Viborg FF på sin hjemmeside.

Læs også:Hobro IK bekræfter interesse i Silkeborg-stopper

Hovedpersonen glæder sig til at blive en del af Viborg FF. 

- Det er en rigtig god følelse, og jeg er rigtig glad for mit skifte. Viborg er en god, traditionsrig klub, som er i en positiv udvikling og har sat gang i noget rigtig spændende under (sportschef Jesper) Fredberg og (cheftræner Jacob) Neestrup, og det glæder jeg mig meget til at være en del af.

- Spillestilen tiltaler mig rigtig meget, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at skifte hertil. Jeg håber på at kunne bidrage med min offensive tilgang til spillet selvom jeg er defensiv spiller, og så selvfølgelig den erfaring, jeg har fået mig fra de seneste år i Superligaen, siger Frans Dhia Putros til klubbens hjemmeside. 

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Frans Dhia Putros, 26 år, nåede 43 Superliga-kampe for Hobro IK.

Læs også:Frans Putros er færdig i Hobro

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere