Viborg FF tester tysk midtbanespiller
Foto: Getty Images
1. division

Viborg FF tester tysk midtbanespiller

NordicBet Ligaens tophold har i denne uge besøg af tyske Timothy Mason.

Viborg FF har i øjeblikket besøg af den tyske midtbanespiller Timothy Mason. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

20-årige Mason har siden 2012 været tilknyttet ungdomsafdelingen i storklubben Wolfsburg, men han har aldrig fået debut for folkevognsklubben. Han har til gengæld spillet fire tyske U-landskampe og scoret et enkelt mål.

Han har været klubløs siden 30. juni, og nu skal han altså forsøge at tilspille sig en kontrakt hos NordicBet Ligaens tophold, hvor han skal træne med hele ugen. Den helt store eksamen for Timothy Mason bliver på næste mandag, hvor han efter planen får spilletid for Viborg FF's reserver mod Silkeborg IF.