Video : Tipsbladet
1. division

Viborg forstærker sig: Henter kantspiller hos ligakonkurrent

21-årig kantspiller skal fra den kommende sæson spille for Viborg FF.

Der mangler 12 runder igen af NordicBet Ligaen, så der er masser af point at spille om, men det ser svært ud for Viborg FF, der lige nu er nummer to og jagter en oprykning. Klubben er syv point efter Vejle Boldklub.

Selv om der ikke umiddelbart er Superligaen på menuen på den anden side af en kort sommerpause, kan man i Viborg sagtens være aggressiv på transfermarkedet, og det har Jacob Neestrups hold da også været. Klubben har netop annonceret, at man har underskrevet en treårig aftale med 21-årige Younes Bakiz.

Bakiz er kantspiller og har været en fin spiller for FC Roskilde. Aftalen mellem parterne løber ud om en måneds tid, og han har altså valgt at skifte til Viborg, når sæsonen er forbi. Det giver fin mening med tanke på Viborgs ambitioner. Og også set i lyset af, at FC Roskilde ligger til nedrykning.

Læs også:Jesper Christiansen stopper i Viborg FF af private årsager

- Younes er en ung, talentfuld offensivspiller med et spændende potentiale, som allerede har bevist sig i rækken. Han kan spille både på kanten og centralt, og er en type, som vi mener passer godt ind i vores spillestil. Vi tror på, at han kan tage endnu et skridt i sin udvikling her i vores miljø, og vi glæder os til at få ham herover til næste sæson, siger sportschef Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside.

Fra spilleren selv lyder det.

Læs også:Vejle-måltyv raser over dommer efter advarsel

- Jeg er blevet præsenteret for et spændende projekt af Neestrup og Fredberg, og jeg føler, at det er det rigtige valg for mig. Vi har haft gode samtaler, og jeg tror på, at Neestrup som træner kan rykke mig og hjælpe mig med at tage skridtet til næste niveau. Jeg har ambitioner, og det har Viborg også, så målet er selvfølgelig, at vi skal spille Superliga på et tidspunkt.

- Viborg en stor klub med et godt setup, et fedt stadion og en by, der går op i fodbold, så jeg glæder mig bare til at komme herover og spille på en god bane foran fansene.

Læs også:Blev kaldt for Superligaens dårligste: Det skal fandeme være løgn

Læs også:FC Fredericia haler ind på topholdene med sejr

Læs også:Næstved fightede sig til point i Vejle