Viborg jagter ny mand til startopstillingen efter Moberg-exit
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Viborg jagter ny mand til startopstillingen efter Moberg-exit

Torsdag forlod Erik Moberg Viborg FF, og nu skal klubben have en erstatning. Det skal være en mand, der kan gå direkte ind på holdet.

Omkring dette tidspunkt sidste år kom Erik Moberg til Viborg FF. Den erfarne svenske forsvarsspiller skulle hjælpe klubben med at undgå nedrykning fra Superligaen, men Viborg rykkede ned, og nu er Moberg væk.

Klubben fortalte tidligere på torsdagen, at den 31-årige stopper havde fået lov til at vende tilbage til Sverige et halvt år før kontraktudløb, og det betyder, at Superliga-nedrykkerne nu skal på spillerjagt.

Sportschef Jesper Larsen bekræfter over for Viborg Stifts Folkeblad, at Mobergs exit åbner et hul i forsvaret, som nu skal udfyldes.

- Det skal først og fremmest være én, der kan gå direkte ind og forstærke os og deltage i konkurrencen om en plads i startopstillingen. Han skal være fysisk stærk, hurtig, god med bolden. Egentlig bare en dygtig, komplet spiller, siger Larsen til lokalavisen.

Erik Moberg spillede fast for Viborg indtil midten af efteråret, som han endte med at tilbringe mest tid på bænken i anden halvdel af. I stedet spillede unge Jacob Dehn i forsvaret ved siden af Søren Reese.

Viborg FF sluttede efterårssæsonen på syvendepladsen i 1. division, men dog kun fire point fra den tredjeplads, som vil give to playoffkampe mod et Superliga-hold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.