Video : Tipsbladet
1. division

Viborg ophæver med angriber: Ikke det rette match

Viborg FF har ophævet kontrakten med Albion Avdijaj. Angriberen nåede blot at spille seks kampe for de grønblusede.

Viborg FF indgik i september sidste år en tre-årig aftale med den albanske angriber Albion Avdijaj, der kom til klubben fra Grasshoppers i Schweiz, men her otte måneder senere er samarbejdet slut.

NordicBet Liga-klubben oplyser, at Albion Avdijaj har fået ophævet sin kontrakt og forlader Viborg FF med øjeblikkelig virkning.

Læs også:Hobro arrangerer testkamp mod Viborg

- Det har desværre vist sig, at partnerskabet mellem VFF og Avdijaj ikke var det rette match. Der skal to parter til for at få det til at blive succesfuldt, og det må vi erkende, at vi ikke kan få til at lykkes, og er derfor i løbet af weekenden i stedet blevet enige om at stoppe samarbejdet her. Vi ønsker Albion held og lykke med fremtiden, siger sportschef Jesper Fredberg.

Hjemve er én af årsagerne til, at angriberen forlader Viborg FF.

Læs også:Viborg FF-støtte runder en million kroner

- Jeg fik en skidt start i klubben ved at blive skadet, men beslutningen har ikke noget med fodbold at gøre. Jeg har haft gode holdkammerater og folk omkring holdet her, men jeg har i den seneste tid fundet ud af, at jeg helst vil tilbage til Schweiz og være tæt på familien, siger Albion Avdijaj.

Angriberen nåede at spille seks kampe for Viborg FF uden at komme på måltavlen.

Læs også:Tidligere spillere hjælper Viborg: Det varmer om hjertet

Læs også:Tidligere Superliga-spiller stopper karrieren: Det går ikke mere

Læs også:Første 1. divisionshold tilbage på græs: Siger lidt om vores ambitioner