Viborg satser på oprykning: Bedst at gøre det i første hug
Foto: Lars Troels/Viborg FF
1. division

Viborg satser på oprykning: Bedst at gøre det i første hug

Viborg FF går benhårdt efter at rykke op i første hug, forklarer direktør Morten Jensen.

Viborg FF var i sidste sæson ude i to afgørende playoff-kampe mod FC Helsingør om at sikre eksistensen i Superligaen, og det blev som bekendt den lille klub fra Sjælland, der trak det længste strå og dermed rykkede op i den bedste række, mens Viborg måtte en tur ned.

Her indtager Viborg FF en midterplacering som nummer seks efter 15 kampe, men i en tæt 1. division er klubben på ingen måde afskrevet i forhold til oprykningen, og det er vigtigt.

Målet i domkirkebyen er nemlig fortsat en hurtig tilbagevenden til Danmarks fineste fodboldselskab.

- Det er den ambition, vi har, og det bedste er at komme op i første hug, for så kommer du op i en øget opmærksomhed, sportslig bedre situation og flere penge. Sker det i år to, kommer man mere til at ligne et 1. divisionshold. Så det er vigtigt, men Viborg FF har eksisteret siden 1896, og hvis vi ikke kommer op i år - hvad er fortsat er ambitionen - så vil vi være rigtig skuffede, men er også nødt til at komme videre, arbejde endnu hårdre og rykke op i næste sæson, siger direktør Morten Jensen til Viborg Stifts Folkeblad.

Viborg FF skiftede kort inde i sæsonen cheftræner, da Johnny Mølby blev fyret og afløst af Steffen Højer.