Video : Tipsbladet
1. division

Viborg skriver kontrakt med 15-årigt talent

15-årige Sofus Berger Brix har skrevet under på en toårig aftale med Viborg FF.

Superliga-drømmen glippede for Viborg FF i denne sæson, hvor de måtte se sig slået af Vejle BK, Esbjerg fB og Vendsyssel FF, der alle tre sluttede i top tre og endte med at rykke op.

Men fremtiden ser imidlertid lys ud for Viborg FF, og de har netop sikret  et af deres store talenter for den kommende tid. Den blot 15-årige Sofus Berger Brix, der til dagligt optræder på Viborg FF’s U15-hold, har således skrevet under på en toårig aftale. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

- Først og fremmest er vi rigtig glade for, at Sofus og familien synes, at Viborg er det bedste sted at fortsætte udviklingen. Han er et stort talent med en fantastisk indstilling, og så er han en afgørende spiller for sit hold. Han er ydmyg og hårdtarbejdende, og så er han teknisk rigtig dygtig, fortæller klubbens sportschef, Jesper Larsen.

Sofus Berger Brix gør sig på den centrale midtbane og står i 13 U15-kampe noteret for 10 mål og fem oplæg. De præstationer betyder, at han allerede har fået lov til at træne med klubbens førstehold. 

- Sofus udvikler sig rigtig godt her, og er også allerede blevet belønnet med en træning med førsteholdet. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet, og tror på en spændende fremtid sammen, fortæller sportschefen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.